Rosa/brun koralform
  Tre celleformer
  Rosa/brun koralform
  Tre celleformer
Levende ler

Disse værker er født af en fascination af livet under havets overflade eller set gennem et microskop.
Egentlig havde den interesse slet ikke noget med keramik at gøre. Men ud af samlingen af bøger om kroppens celler og de matematiske strukturer voksede den "levende" keramik frem, hvor cellestrukturer får deres eget liv i et fabulerende univers.

Der arbejdes med leret på en sanselig måde, hvor lerets plastiske egenskaber og glasurens farvespil udnyttes til at skabe værkets eget celleliv. Et liv spændt ud mellem detalje og helhed, mellem det tiltrækkende og det frastødende.
Ønsket har været at lave værker der appellerer til at blive berørt og kommenteret, så det ikke kun er den visuelle del der bliver tilfredsstillet, men også den mere direkte sansende.